Hvem er Dantherm?

Dantherm er en dansk virksomhed, der sælger energieffektive klimaløsninger til kunder i hele verden. Dantherm er markedsledende med deres produkter der har to grene: elektronikkøling til teleindustrien og klimastyring til både private og professionelle, mobile eller stationære behov.

Opgaven

Corporate website til Dantherm

Dantherm havde brug for en ny hjemmeside til deres virksomhed. Vores opgave var udvikle og designe en hjemmeside, der var målrettet leadgenererende. Det var altså den primære opgave, men det var også vigtigt, at siden kunne udvides til flere sprog og nemt redigeres på tværs af sprogene, så Dantherm kan nå ud til alle sine globale kunder. Vi skulle altså udvikle en side, der viser Dantherms corporate brand og gennem både back- og frontend tiltrækker flere leads. Det var også en del af opgaven at udvikle et newsletter sign-up-felt samt integrere til flere forskellige beregnere på siden.

Se resultatet

Dantherm

Løsningen

Vi udviklede en side med en flot og direkte produktpræsentation samt overskuelig navigation, så potentielle kunder nemt kan komme i kontakt med Dantherm. Det var hurtigt en succes, for det viste sig, at der på baggrund af den meget høje leadopsamling var brug for en decideret leadkvalificering. Derfor udviklede vi en integration til Click Dimensions - læs mere om det nedenfor.

Feature

Integration til Click Dimensions

Da vi oplevede et boom i lead-genereringen, blev det nødvendigt med en form for kvalificering, så Dantherm kan fokusere deres salgsindsats på de mest relevante. Derfor integrerede vi platformen med Click Dimensions - et CRM og Marketing Automation værktøj. Leads kommer således ind i Dantherms interne systemer og bliver dér kvalificerede og automatisk fordelt ud på de respektive sælgere.

Se den globale kontakt-side